søndag den 28. august 2011

Maveplasker..

Så jeg tog til udspringstræning... og da jeg gik hjem, tænkte jeg "det her er bare slet ikke mig! Det her gider jeg ikke spilde min tid på! Det er slet ikke sjovt!" Disse tanker fløj nok rundt i hovedet på mig, fordi jeg er nybegynder, og det er ikke fedt at være den eneste, der ikke kan finde ud af det... Jeg lavede en maveplasker!!

Meeeeeeeen den maveplasker skulle ikke få lov til at holde mig væk...

Om fredagen tog jeg til svømmetræning om morgnen - der for udspringerne kun er styrketræning. Da udspringerne var færdige med at styrketræne, gik vi hen til svømmebassinet og så på de andre svømme. Så var der madpause, der bestod af bagels med creme cheese og brownies :) Jeg fik to badedragter af Bill (den mandlige træner), og Mary (den kvindelige træner) gav mig de hvide shorts, hun havde lovet at købe for mig til Tie Dye. Jeg ville betale for shortsene, men hun ville ikke have mine penge - hun ville forære mig dem. Det var rigtig sødt af hende!

Da svømmerne var færdige, tog alle dem der kunne, hen til en fra holdets hus, hvor vi skulle Tie Dye de hvide shorts i Patriot's (skolens sportsnavn's) farver. Det var rigtig sjovt.



Resultatet



Kl. 16 tog jeg til udspringstræning igen, og det er jeg rigtig glad for, at jeg gjorde! Jeg havde det sjovt, og jeg lærte nye ting :) Jeg kunne sagtens have blevet der længere.



Lørdag var vi til Daniels fodboldkamp, og da vi kom hjem tog vi på restaurant for at spise frokost. Det var rigtig god mad! Da vi kom hjem pakkede vi bilen med tæpper, puder, slik, sodavand og andre sager. Vi havde planlagt at tage hen og se en 'drive in' biograf. Jeg glædede mig meget, da jeg aldrig havde prøvet det før :) Det tog en time at køre derhen, men da vi kom derhen regnede det, og der var begyndt at komme tåge. Så vi måtte køre hjem igen. I bilen havde vi en slikkamp, og Daniel erobrede slikket. Da vi kom hjem, så vi en film i stuen i stedet.

Daniel erobrede slikket
Så skal der spilles Amerikansk fodbold
Søndag var vi i kirke. Resten af dagen brugte vi som en hygge/afslapningsdag. Jeg fik udfyldt tilmeldingssedlen til New York City Busturen. Ellers lavede jeg ikke så meget. Stenede et par afsnit af Friends, gjorde rent i køkkenet (som var min pligt denne uge) og ellers lavede jeg faktisk ikke det vilde.
Det blæste og regnede meget, men det var ikke så slemt. Det er den hurricane, der vidst ramte Florida som det første. Men heldigvis har det ikke været så voldsomt her, som det har været andre steder.

Dette var lige en update herfra, og jeg glæder mig til næste udspringstræning :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar