mandag den 15. august 2011

What's going on?

Jeg har været her i 4 dage nu, og det føles som 4 uger, da jeg har oplevet så mange fede ting! Jeg har hørt, at udvekslingsstudenter er ret trætte den første uge, men jeg har af en eller anden grund, vært i stand til at holde mit energiniveu oppe. Men jeg har selvfølgelig ikke været en omvandrende energidrik - det er meget udmattende hele tiden at skulle være på, oversætte hvad alle siger, og hele tiden snakke et sprog jeg ikke er vant til.

Lørdag morgen løb jeg en tur i parken, der ligger tæt på huset. Der var en masse mennesker, da der var en tennisturnering. Da jeg kom tilbage og stoppede med at løbe, fik jeg det pludselig dårligt - jeg blev svimmel, mine øjne kunne ikke fokusere, jeg havde dårlig balanceevne, jeg havde brækfornemmelser og mavekneb. Min værtsmor sagde, at det nok var pga. lufttrykket, da vi bor i en slags dal. Hun sagde også, at det nok var pga. vandet fra vandhanen, som min mave lige skulle vænne sig til. - Jeg har ikke løbet siden ;)

Lørdag middag omkring kl. 13, skulle vi til et arrangement. Det er en årlig begivenhed, og det er en rig mand, der holder det for alle hans venner og bekendte. Der var mildest talt enormt! Hans grund var kæmpe stor - kæmpe græsarealer, to søer, kæmpe hus, beachvolleybane, parkeringspladser, stor legeplads, to mindre huse m.m. Der var et liveband og store telte, hvor der blev serveret mad og desserter. Vi var også ude at bade i en af søerne, hvor der var livreddere og både. Det var vildt sejt!








Men vi blev nødt til at gå lidt tidligere, da Audrey og jeg skulle til Brittney's (min anden værtssøsters) going away party. Festen var slet ikke som i Danmark. Da vi kom, var der mad og dessert. Og der var hårspraykampe og en kæmpe vandkamp, hvor alle blev drivvåde! Vi lånte alle tøj af Brittney og derefter så vi en film og fik nogle specielle toast :)



Min familie går i kirke hver søndag og beder bordbøn. De sagde til mig, at hvis jeg ikke havde lyst til at gå i kirke, behøvede jeg ikke - men jeg ville gerne, og jeg er glad for at jeg sagde ja. Det var ikke haha-sjovt, men det var faktisk en god oplevelse. Deres kirke, er slet ikke som at gå i kirke, da jeg skulle konfirmeres. Deres kirke er mere moderne end vores - der er en der spiler elektrisk keyboard og synger, og der er en stor overhead, hvor sangene står. Præsten går rundt omkring og prædiker, griner og fyrer jokes af. I søndags blev der vist en videofilm fra noget workcamp. Efter kirken (hvor der faktisk er en del unge piger og drenge) blev der serveret kage.

Senere om søndagen kom Judy og Ann forbi (rotary medlemmer).Vi skulle snakke praktiske ting, og de skulle sikre at alt er i orden.

Mandag stod vi tidligt op og gik ud for at købe ind - shampoo, lotion, skoleting m.m. Da vi kom hjem, bagte Audrey og jeg en kage, til en der hedder Kayleigh, da det var hendes fødselsdag. Så mødtes vi med nogle andre unge, til noget der hedder 'drop in' der er i lokalerne ved kirken. Der hørte vi musik og lavede macaroni and cheese. :)


Da vi kom hjem, kørte Audrey, Shelly og jeg hen for at hente Daniel efter fodboldtræning. På vej hjem kørte vi forbi et supermarket for at købe Ben and Jerrys is!! Det koster kun lidt over $ 3 !! Meget billigere end i Danmark! Så hyggede vi foran fjernsynet med vores is :)



Jeg glæder mig allerede til de næste par dage! :)

1 kommentar:

  1. Hej Carina, det er rigtigt fedt at høre, at du har det godt der over. Vi savner dig alle sammen her hjemme, og jeg er ikke i tvivl om at der ikke også er andre der savner dig <3 Det lyder rigtigt fedt, og alle de oplevelser du allerede har fået lyder til at være rigtig fede. Glæder mig til at høre mere fra dig. hyg dig <3 vi ses.

    SvarSlet