lørdag den 24. december 2011

Det sørme, det sandt, DECEMBER!

December måned er en travl måned! Der er så mange ting, jeg skal.. men det holder mine tanker væk fra hjemve. 
Hverdagsrutinen: 
Min hverdag er nu simpel nok.. jeg står op om morgenen kl. 6.30 og tager et bad. Jeg ligger make-up på mit værelse, da jeg har et slags make-up bord med spejl, stol og lys. Jeg er hurtig til at vælge tøj. Jeg har en masse tøj at vælge imellem, da jeg både kan vælge imellem mit eget tøj og Brittneys (min værtssøster der er på udvekslingsophold i Japan). Dan (nye værtsfar) kører mig til skole hver dag. Vi kører somregelt omkring kl. 7.45 (skoen starter kl. 8). Efter skole går jeg hen til busserne sammen med alle de andre cheerleadere, der tager bussen (nogle kører i deres bil). Cheerleaderne har vores egen bus, bowlingholdet har deres egen, indoor track holdet har deres egen osv. Efter træning (vi træner i en anden skoles gymnastiksal) henter Kate (nye værtsmor) mig og kører mig hjem. Når vi kommer hjem, spiser vi aftensmad, men nogle gange spiser vi ikke før kl. 21, da ingen af os er sultne. De bestiller meget af deres mad eller køber færdiglavet (ikke den ulækre slags, men en grillkylling og laver frisk salat). Min julegave til dem er en H.C. Andersen bog og et 'gavekort', der siger, at jeg vil lave mad en gang om ugen :) Om aftenen sidder vi alle i stuen og ser tv eller en film. De går sent i seng, og selvom jeg er en person, der går sent i seng, går jeg nogle gange i seng før dem.. eller falder i søvn på sofaen ;)

Skolen:
Jeg kan rigtig godt lide at gå i skole! Selvom det nu er meget rart, at vi lige har fået juleferie. Men de må vidst ikke kalde det Christmas break, da det ikke er fair over for dem, der fejre Hanukkah, Ramadan eller hvad de nu fejre! Vi går fra klasselokale til klasselokale, og en periode er 43 min. Så har vi 4 min. til at gå  til det næste klasselokale. Hvis vi skal på toilettet eller andet, der forsager, at man forlader klasselokalet, skal man have et såkaldt 'pass' fra læreren, fx: 'Carina from A210 to bathroom' + lærerens underskrift og dato. Der er politibetjente på skolen og videokameraer over det hele. Og for at komme ind på skolen igennem hovedindgangen, skal man igennem en slags låge. Lige ved siden af lågen er der en rød boks, hvor der altid sidder en eller anden (lidt ligesom når man krydser Storebæltsbroen, haha). Men det er ikke normalt, at man kan gå uden for skolen i frokost pausen. Men på min skole kan man godt, og det er nok en meget god idé, da der ikke er plads til 1.700 elever i kantinen, selv om vores to kantiner ikke er små :) Selvom der er så mange elever (jeg ser nye ansigter hver eneste dag), kender skoleinspektøren mig og hilser på mig hver gang, han ser mig. En dag sagde han til mig, at jeg klarede det rigtig godt som cheerleader, og at jeg var rigtig god! Han har også præsenteret mig, foran en lærer han stod sammen med, som 'one of our greatest students'! Det er ret fedt, og det hjælper mig også, når jeg skal have lov til ting, som fx at gå på scenen til sommer med kappe og hat ligesom de andre :) 


Period 1 (Entrepreneurship): I starten kunne jeg ikke så godt lide denne klasse, da der kun var en pige ud over mig, drengene var irriterende og larmende, ordenen i bogen var svære at forstå og drengene var ret umodne. Men nu kan jeg rigtig godt lige den klasse! Jeg har kunnet lide læren helt fra begyndelsen (han er faktisk min yndlingslærer), men nu kan jeg også rigtig godt lide drengene i klassen, da vi altid har det sjovt og griner. 


Period 2 (Guitar): Jeg har fået lært at spille guitar, og de sidste to dage før ferien, gik vi rundt med vores guitarer og spillede for nogle af de andre klasser. Jeg kan også rigtig godt lide denne lærer, da hun altid er så sød og positiv. 


Period 3 (IB Math Studies): Dette er et af de fag, keg tager seriøst. Vi har lektier i denne klasse, men det er ikke så slemt, og jeg kan sagtens følge med, selvom det er på college/universitets niveau! Jeg elsker denne klasse, da læren altid starter timen med at siger de mærkeligste ting. Fx i en periode snakkede han ikke om andet end en yoghurt- konkurrence (ja jeg ved det, haha)! Men det er rigtig hyggeligt, og det er også et bonus, at nogle af mine bedste venner er i denne klasse :)


Period 4 (Media Arts): Jeg elsker denne klasse, da jeg hele tiden skal bruge min kreativitet. Der er aldrig dage, hvor vi ikke er igang med et eller andet projekt. Vi tager billeder, tegner, filmer, designer magasin forsider, osv. Vi snakker ikke så meget i denne klasse, da vi arbejder hele tiden, men det er fint med mig, da vi har frokost lige efter!


Period 5 (Lunch): For frokost spiser jeg tit i kantinen.. Der er altid en masse man kan vælge i mellem og maden er faktisk ret god! Jeg hader at stå i kø, så jeg går altid over til salatbaren, hvor der næsten aldrig er kø (ret ironisk)! I det cafeteria jeg altid køber fra, kan man vælge i mellem salat, dagens menu (fx tærte med kartoffelmos what so ever), pizza, færdiglavet mad, byg-selv-sandwich, is, slush ice osv. I cafeteriaet lige ved siden af, kan man købe fastfood mad (the Fastfood cafeteria). Jeg spiser altid derinde, da der ikke er så mange, som i det andet cafeteria. Hver dag spiser jeg med forskellige venner/veninder. Andre dage går downtown til et pizzeria, café, Subway, Wendys, chinese eller andre steder. Men Wendys kan jeg kun tage hen, hvis jeg kører med en ven derhen, da det er for langt væk på gåben. Efter frokost henter jeg min taske i mit skab, der er på tredje sal i bygning B. 


Period 6 (English): Efter frokost har jeg engelsk. I begyndelsen brød jeg mig ikke om den klasse, da jeg ingen venner havde. Men det er der lavet om på nu, og en fra den klasse er en rigtig god veninde nu. Engelsk klassen er lige som dansk klassen derhjemme. Vi læser bøger og skriver stile. Vi skal tit stå foran klassen og fortælle, hvilket har gjort mig rigtig god til at stå foran et publikum. 


Period 7 (Yearbook): Min yearbook lærer er den samme lærer som min entrepreneurship lærer. Vi har et rigtig godt sammenhold i den klasse, og jeg bliver automatisk involveret i mange ting p.g.a. denne klasse.   Jeg går rundt på skoen og tager billeder, jeg deler ting ud til klasserne osv. Vi laver ikke så mange ting i denne klasse, men vi har selvfølgelig deadline for de forskellige sider, vi skal have lavet. 


Period 8 (GYM/Learning Lab): Hver anden dag har jeg idræt. Idræt er meget forskelligt fra den danske folkeskole idræt. Herovre i idræt (og faktisk for alle de andre klasser også) før man en karakter efter hver eneste gang man har haft det. Så hvis man ikke er der i en idrætstime skal man 'make it up', ved at træne i fitness rummet i frokostpausen eller komme en halv time før skole og svømme i skolens pool! Vi har lige haft square dance, hvilket var meget sjovt i begyndelsen, men til sidst bare skulle overstås (vi dansede i par pige-dreng). Nu er vi nået til line-dance! Og vi skal også igennem svømning.. heldigvis har jeg ikke idræt som en af de første timer, men som periode 8. Men jeg kan rigtig godt lide idræt, da lærerne er søde, og mine to bedste veninder er i den klasse. Men det er ret underligt/ulækkert at de ikke tager bad efter idræt. 
De andre dage jeg ikke har idræt, har jeg learning lab. Der skal vi bare side i fastfood cafeteriaet, hvor der er en masse borde, og vi kan gøre hvad vi vil. Der er en masse elver der, og nogle af dem har ikke engang learning lab, men en anden klasse som de bare ikke gider at gå til. 


Period 9 (Drama): Drame er sjovt. Men vi sidder tit og skriver noter, og det er ikke det sjoveste. Lokalet er et teater, og når vi optræder med et eller andet, er det lige som at være i et teater. Men det er rigtig sjovt, og vi lærer mange gode ting, som man også kan bruge fremover, når man fx holder tale. 


Cheerleading:
Vi har alle vores egen personlinge trøje :)
Jeg elsker cheerleading. Det er rigtig sjovt, men det er jo selvfølgelig ikke så vildt som i filmene. Men vi kan heller ikke gøre det vildere, da der er så mange regler for high school cheerleadere. Vi har træning hver dag efter skole, og vi skal være iført det samme tøj (samme farve). Træningen er ret hård, og jeg har allerede haft tre fibersprængninger! Lige nu har jeg to: En i låret og en i maven! Det er ikke så sjovt.. men det holder mig ikke væk :) Vi hæpper kun, hvis det er en hjemmebanekamp. Men vi hepper både for pigeholdet og drengeholdet. Jeg er på varsity holdet, der er det bedste hold (det er for det meste kun 11. og 12. klasse). Varsity holdet hepper for Varsity Basketball, og JV (junior varsity) cheerleaderne hæpper på JV basketball. Varsity og JV holdet træner sammen, og hver varsity cheerleader har en 'søster' fra JV holdet. Når der er en hjemmebanekamp om aftenen, er cheerleaderne og basketball spillerne iført deres uniform i skolen. Hver torsdag går jeg til tumbling træning (lidt ligesom gymnastik, bare på gulvet). Jeg går to lektioner, og jeg er så heldig, at jeg ikke behøver at betale noget, da det er en amerikansk gave til mig fra ejeren! :) 


Min nye familie:
De har tre hunde
Jeg elsker min nye familie! Jeg elsker selvfølgelig også min gamle værtsfamilie, og jeg kan ikke sige hvilken en, jeg bedst kan lide, da de er så forskellige. Med min nye familie har jeg ikke lige så mange regler, og de kan godt lide at se film sent om aftenen lige som mig. Også denne familie har en rigtig god humor, og når jeg har venner ovre, må mine venner tro vi er underlige, da vi har så mange interne jokes! Selvom jeg er enebarn her (da Brittney er i Japan), er det hverken ensomt eller akavet.. jeg nyder deres selskab, og jeg kan være helt mig selv! De har en rigtig stor familie, og der er rigtig tit nogle i deres hus. Men det gør nu ikke så meget, da deres familie er rigtig sød. 


Weekenderne:
Pauline! 
I weekenderne kan jeg gøre, hvad jeg vil, hvis vi ingen planer har. Jeg har altid så mange planer i weekenderne, da jeg ikke har tid til venner i hverdagen. Weekenden fra 9. - 11. december: Fredag heppede jeg til en kamp, og min veninde, der er en udvekslingsstudent fra Frankrig, kom til kampen for at se mig. Efter kampen tog hun med mig hjem, og vi hyggede med Ben&Jerrys is og et spil kaldet Just Dance! Vi havde en sleep over og lørdag hentede et rotary medlem Pauline og jeg, og kørte os til Delhi, hvor julefesten for udvekslingsstundenterne ville tage sted. Vi havde en slags pakkeleg og en masse mad. Klokken to kom alle dem, der skal ud næste år fra dette distrikt. De fik af vide, hvor de skal hen næste år. Os tre danske udvekslingsstudenter meddelte, hvem der skulle til Danmark. Audrey var der også, og hun fandt ud af, at hun skal til Frankrig, der var hendes første prioritet! Hun var lykkelig :)




Da jeg kom hjem fra Delhi, tog jeg over til en veninde, der holdte en lille komsammen for venner. Det var rigtig sjovt, og vi spillede Just Dance og Spoons. Spoons er et kortspil, vi tit spiller i learning lab. Efter det tog Shannon og jeg hjem til mig og havde en sleep over. 



Søndag lavede jeg aftensmad!


Risengrød!!
Weekenden fra d. 16. - 18. december: Fredag var jeg blevet inviteret til min venindes families julefest. Det er var rigtig hyggeligt, og der var en masse mad, og igen det der pakkelegs spil. Lørdag blev jeg hentet af min første værtsfamilie, da de havde inviteret med med til deres årlige familie-julefest. Der var en masse mennesker og mad, og vi skulle være iført en grim juletrøje, da vi have en konkurrence kaldet 'Ugly Sweater'. Deres bedstefar vandt. Det var rigtig hyggeligt, og det hjalp mig med at komme i julestemning! 


Søndag tog jeg ud at shoppe med Mary og Dori, der er to rotarymedlemmer. Vi tog til centeret, og jeg fik købt de sidste par gaver til mine venner. Jeg fik også et par nye lækre højhælede støvler mm. Dori og Mary ville give mig en julegave, så de betalte for alle de ting, jeg købte for mig selv, så jeg betalte kun for julegaverne til mine veninder! Det var rigtig sødt af dem :)


Venner:
Jeg har fået nogle fantastiske venner! Bare tanken om at skulle forlade dem her til sommer er hjerteknusende :( Vi har det virkelig sjovt sammen, og jeg har ikke én venneskreds, men er sammen med en masse forskellige :) Jeg er tit sammen med venner, og jeg bliver inviteret til en masse forskellige ting, og det er dejligt, da det holdet mig beskæftiget, så hjemveen bliver holdt i skakmat ;) Det er også sjovt allerede at have været igennem fasen, hvor alle vennerne får deres kørekort! Jeg kan slet ikke beskrive følelsen, at kunne køre rundt med vennerne... Der er noget helt andet end at køre med voksne! Man føler også, at man har mere frihed :)

Julen:

Der er julelys over det hele! Det er simpelthen SÅ flot, og næste år vil jeg dekorere mit hus derhjemme! Vi har to juletræer her, og de er begge falske. Det ene er vores alles, og det andet er mit :) Næste gang jeg skriver i min blog, vil jeg skrive om juleaften, da det ikke har været jul endnu herovre.


De har ikke chokoladekaldendere her
Bygge småkagehus
Hilsner fra Dk:
Jeg har også fået en masse dejlige hilsener fra Danmark. Det var simpelthen så dejligt med noget dansk :)  Jeg har fået fra både venner og familie, og i boksen fra mine bedsteforældre var det bl.a. nisser! Dem har de ikke herovre, da de har alfer.  Men tusinde tak til alle dem der har sendt tanker til mig, det sætter jeg stor pris på!

Shopping:
Alt herovre er billiger end i Dk! Der er fedt at tage ud at shoppe med venner. Det er også vildt fedt, at min nye værtsmor elsker at shoppe - hun tager mig med ud at shoppe efter cheerleading træning nogle gange, og det er fedt at have det tilfældes, da min første værtsmor ikke brød sig så meget om shopping :)

Rotary:
Jeg elsker mine to Rotary klubber! Det er to grupper fyldt med en masse glade mennesker, der altid elsker at snakke med en, og det er sjovt at lære dem at kende :) Det er også vildt fedt, da mange af dem inviterer mig med til alt muligt forskelligt! Fx shopping, stå på ski, ud at spise, i biografen, i teateret mm. Og forleden dag spurgte en mig, om jeg vil med til et sted i marts (jeg kan ikke lige huske navnet på det, men det var et sted nær South Carolina) :) Det er rigtig dejligt, at de vil lave ting sammen med mig! Og jeg har også fået af vide flere gange, at jeg er en enestående udvekslingsstudent, og det er jeg rigtig glad for, at de synes :) Jeg fik også en julegave fra dem.. $200 dollars! Jeg holder rigtig meget af begge klubber, og det er sjovt at have to klubber, da jeg så møder flere mennsker :)

Ferie:
Jeg fik ferie i torsdags. Og efter træning i torsdags tog vi hen til min træners hus og spiste en masse mad, og vi havde alle medbragt en gave, så vi kunne have pakkeleg. Det var rigtig sjovt, og vi så også youtube videoer af forskellige cheerleading hold, så vi kan få ideer til den store konkurrence til februar :)
Fredag kom min veninde Alexis over. Det var rigtig hyggeligt og sjovt, og hun blev til lørdag. Og nu er det jul!! :D 

onsdag den 7. december 2011

Cheerleading, Thanksgiving and Moving!

Okay.. ja jeg ved det.. jeg er doven og har for lidt tid. Men nu skal jeg nok opdatere min blog! Jeg har meget at fortælle, så jeg håber, at jeg ikke får mikset det alt for meget sammen ;)

Så lørdag (d. 19. november) efter morgenmads-tøse-hyggen, tog vi alle til football kampen. Det tog en time at køre derhen, og før kampen spiste vi aftensmad på en restaurant. Da vi ankom til kampen, var fanbusserne (to skolebusser med elever fra skolen) ikke ankommet endnu. Og det var cheerleadernes bus heller ikke. Så da vi var 10 min. inde i kampen, dukkede cheerleaderne op. Et par minutter efter kom eleverne, og før man kunne se dem, kunne man høre dem! De råbte: "It's all about the B!" Og gentog denne sætning hele vejen hen til fansektionen. B for Binghamton. Efter den første halvleg gik jeg hen til fansektionen. Det var en god kamp, og det var semifinalen for The States Championship. Så de var nået ret langt, da de havde haft en rigtig god sæson. Men desværre tabte vi den kamp, og det var vind eller forsvind.

Søndag tog vi i kirke, og senere på dagen havde vi en lækker fødselsdagsfrokost for Daniel, da han havde fødselsdag onsdagen forinden. Det var bare os 5 + Daniels kæreste. Senere på aftenen kom hans kærestes familie, der også er gode venner med mine værtsforældre.

Mac&Cheese + Ribs!
Mandag efter skole tog jeg igen til cheerleading, og det var den dag, vi ville finde ud af, hvem der ville blive cheerleader, og hvem der ville blive sorteret fra - Final Cuts. Vi blev kaldt frem 5 ad gangen, og så ville de sidde med en masse papirer og krydse ting af, alt imens vi optrådt foran dem. Vi ville ikke få af vide med det samme, om vi var kommet på holdet, men de ville hænge en seddel op uden på skolens låge. Så klokken 20.00 kunne vi tage hen på skolen og finde ud af, hvem der havde klaret det. Men da jeg ikke kunne tage over på skolen, da Ann (Rotary medlem) havde inviteret Audrey og jeg ud, skrev en fra holdet det til mig. Jeg var nervøs, om jeg ville klare det, da jeg var oppe imod piger, der havde været cheerleadere før. Men jeg kom på holdet! :D

Ann tog Audrey og jeg til Kampai, hvor jeg havde været en gang før. Det er den restaurant, hvor de jonglerer med maden og steger den på bordet lige foran en. Jeg kender Japaneren der ejer restauranten, da han er Rotarianer (fra Rotary). Efter Kampai, tog vi til BU (Binghamton University), for at se Chinese Acrobatic. Det var fantastisk!! De lavede de vildeste ting, og jeg kunne slet ikke tro mine egne øjne! En af tingene de lavede, var tre mænd der stod på hinandens skuldre. Derefter kastede de en pige op på den tredje og øverste mand, og hun landede med hendes hænder på hans hænder! Det var vildt!

Tirsdag efter cheerleading tog jeg hen til min veninde Anisa. Hun havde nemlig inviteret mig og Jackie (en anden veninde) hen til hende for at dekorere hendes juletræ og høre julemusik. Det var hyggeligt, men jeg var for træt til at komme i julestemning. Haha.


Onsdag morgen tog vi afsted tidligt. Det var nu Thanksgiving ferie, og vi skulle tilbringe Thanksgiving med Joe's familie i Michigan. Det tog 8 timer at køre derhen, og vi stoppede halvvejs for at spise frokost. Køreturen var ikke så slem, da de har tre rækker i bilen, så vi sad ikke så pakket :)
Da vi kom hen til Joe's mor og far, fik Audrey og jeg et værelse, og Daniel sov i stuen. Joe og Shelly sov på et motel, da Joe er allergisk over for katte - de har tre killinger.

De var rigtig søde

Torsdag var det selve Thanksgiving dagen, og vi tog hen til Joe's søster, der bor en lille time fra Joe's forældre. Der havde vi stor thanksgiving dinner med en masse mad! Der var lækkert! :) Joe, Daniel og jeg gik udenfor for at spille amerikansk football, og Audrey, deres kusine, Daniel og jeg hoppede også på stortrampolin.


TURKEY!
American football


Fredag var det Black Friday, hvor butikkerne har de vildeste udsalg. Folk går amok, og jeg hørte om en dame, der havde sprayet peberspray i øjnene på en anden, der havde en playstation i hænderne! Jeg ville godt have været ude at shoppe, men de havde planlagt at tage på et udendørs museum for gamle bygninger. Det var hyggeligt, og efter museet, tog vi til et shopping center, og jeg fik da købt et par vinterstøvler :)

Lørdag tog vi hjem om morgenen. Da vi kom hjem pakkede jeg en taske, og så kørte Shelly mig over til en fra cheerleadingholdets hus. Cheerleaderne havde nemlig planlagt at have en sleepover. Vi tog hen til en High School et par veje væk, for at se Basketballkampen mod den high school og vores basketball hold. Vores hold vandt. Efter kampen kørte vi tilbage til hendes hus. Hendes hus var kæmpe! Vi bestilte pizza og hyggede resten af natten.


Søndag kørte Katey fra holdet mig hjem, og jeg fik taget et bad, og vasket tøj, før min familie kom hjem fra kirke. Resten af dagen var bare afslapning, men senere på aftenen bagte Shelly en fødselsdagskage til Audrey, da hendes fødselsdag var om mandagen. Jeg dekorerede kagen, og så kørte Joe mig hen til en butik, så jeg kunne købe Audrey's gave fra Daniel og jeg.


Mandag om aftenen tog Audrey, Daniel og jeg til drop-in i kirken. Der var salat, sushi og kage den dag.

Tirsdag holdte jeg min præsentation for Rotary medlemmerne, da vi havde Rotary mødet. Jeg fik en masse ros, og mange sagde, at de var stolte af mig. Shannon (veninde) og hendes mor var der også, da de måske bliver min tredje værtsfamilie. Efter mødet kom en af medlemmerne op for at invitere mig med ud at stå på ski, når det begynder at sne, da hun kan skaffe billigere skipas. En anden inviterede mig ud at spise samme aften. Shannon kørte os tilbage til skolen efter mødet. Efter cheerleading tog jeg et bad, og så blev jeg hentet af Rotarianeren og hans kone. Det var rigtig hyggeligt at lære dem at kende, og jeg var rigtig glad for, at de havde inviteret mig ud.

Onsdag tog min værtsfamilie og jeg på Kampai. Audrey havde valgt den restaurant, til hendes fødselsdagsmiddag.
Audrey's navn på skiltet

Torsdag efter cheerleading træningen kørte Joe mig hen til Tumbeling træningen. Det har jeg valgt at gå til hver torsdag, hvor det er en time for $12. Det er ret dyrt, men her den anden dag, sagde Judy, at Rotary vil betale for det :)  Tumbeling er hvor man laver spring på gulvet. Lidt ligesom gymnastik, bare uden måtterne.

Fredag bestilte vi chinese for aftensmad. Derefter dekorerede vi juletræet og resten af huset. Vi lyttede til julemusik og efter at have pyntet huset, så vi en julefilm. Det hjalp mig med at komme i julestemning :)




Walk-in skab
Lørdag pakkede jeg alle mine ting - det var nemlig flyttedag. Jeg kunne ikke have alle mine ting i min store kuffert, men blev nød til at have to papkasser og et par store plastikposer! Klokken 13 kom Judy, og vi fik lastet al min bagage i hendes bil. Jeg fik sagt farvel til min værtsfamilie og fik sagt tusinde tak for alt. Så kørte Judy mig hen til en isbutik. Det var en oplevelse bare at bestille, da man skule vælge mellem en masse forskellige ting, der blev mikset sammen til sidst. Efter isen kørte Judy mig hen til min næste værtsfamilie. Jeg fik alle tingene ind på mit nye værelse, og mit nye værelse er rigtig flot. Det er Brittney's værelse, men hun er i Japan som udvekslingsstudent, så jeg er enebarn i denne familie. Jeg har ikke fået pakket helt ud endnu, da jeg ikke rigtig har haft tid. Lørdag eftermiddag tog vi til supermarkedet for at handle ind. Og det var faktisk en ret sjov oplevelse :) Vi bagte cookies, og senere den aften kom Kate's (nye værtsmor's) søster over sammen med hendes datter. De havde en velkomst kage - en rigtig amerikansk, høj med en masse glasur pynt.
Mit nye værelse

Juletræerne her er meget forskellige. Nogle er falske, andre er ægte. Nogle har 'normalt' pynt, og andre har alle mulige mærkelige ting såsom Peter Plys. Min første værtsfamilie havde alle mulige ting på deres træ. Det er ting, de havde fået/købt gennem deres liv, så der er en masse minder.

Mchugh's juletræ
Søndag morgen vågnede jeg op, og jeg havde haft min første drøm på engelsk! I hvert fald en drøm jeg kunne huske, da jeg vågnede - nogle måneder siden sov jeg sammen med Audrey, og hun sagde, at jeg snakkede i søvne på engelsk ;) Men det var nu meget sjovt at opleve en drøm på engelsk. Klokken 11.15 mødtes alle cheerleaderne i en basketball hal, hvor vi skulle lære nogle børn at være cheerleadere. Det var en slags fundraiser, så vi kunne skaffe penge til holdet. Efter det blev jeg hentet og kørt hjem. Jeg bor stadig i Binghamton, og det tager kun 5 min. i bil fra huset til skolen. Senere på dagen bestilte vi pizza og chicken wings, og så kom en masse familie medlemmer til pizza for at møde mig.

Denne skoleuge har indtil videre gået rigtig langsomt.. men det synes jeg faktisk er rigtig rart! For en gangs skyld i lang tid, går tiden faktisk ikke hurtigt! Tirsdag efter træning samlede Judy mig op sammen med Audrey. Judy havde inviteret Audrey og jeg ud at spise og derefter til en slags koncert - Vienna Boys Choir. Det var 23 meget unge drenge, der sang meget lyst (ligesom piger). Der var rigtig hyggeligt :)

Onsdag efter træning kørte Kate og jeg hen til centeret for at finde en gave, jeg kan tage med til julefesten på lørdag med alle udvekslingsstudenterne. Men før vi gik på udkig efter en gave, giv vi hen til en salon og fik lavet pedicure. Det var fantastisk bare at sidde der og slappe af! Og vi sad i massagestole! Jeg fik lavet fransk pedicure med et mørkeblåt snefnug på storetåneglen :) I dag sneede det!

Jeg kan rigtig godt lide min nye familie! Vi har det rigtig sjovt, og jeg er allerde faldet godt til :)

Holdet (uden uniform)